Vestjydsk Agro

Ved Fjorden 6B 2. th
7600 Struer
Tlf. 97 85 16 99
E-mail: kontakt@vestjydsk-agro.dk

Olie

Vi giver rabat til alle - også til private!

 

Bestillingsrabat + kontantrabat = STOR Rabat

 

 LAV EN AFTALE - ÉN GANG FOR ALLE,

SÅ FÅR DU SAMME RABAT HVER GANG     -     SÅDAN  

 

Fyringsolie

Fyringsolie er et tyndtflydende produkt med et meget lavt svovlindhold. Olien egner sig fortrinligt til opvarmning af villaer, mindre beboelsesejendomme, gartnerier, industrianlæg og lignende.

På grund af produktets gode kuldeegenskaber kan det bruges til såvel indendørs som udendørs olietanke.

Fyringsolien opfylder kravene i den tyske fyringsolie norm DIN 51603-1 og produktet er tilsat grøn farve i følge dansk lovgivning.

 

Landbrugsdiesel

Landbrugsdiesel er et miljøtilpasset brændstof med et meget lavt svovlindhold, produktet er i følge dansk lovgivning tilsat grøn farve. Brændstoffet udmærker sig blandt andet ved at have særdeles gode antændelsesegenskaber angivet ved cetantal. Kuldeegenskaber ændres afhængig af årstiden. Vær derfor opmærksom på leveringstidspunktet, hvis landbrugsdiesel skal bruges om vinteren.

Landbrugsdiesel anbefales til alle typer dieselmotorer. Dieselen er velegnet til brug i landbrugssektoren, hvor driftssikkerheden er vital, og hvor udstødningsgassernes renhed har betydning for det omgivende miljø.

Landbrugsdiesel er tilsat et additiv, som er udviklet i samarbejde med motorfabrikanter for også at give optimal drift af moderne dieselmotorer. Additivet forhindrer belægninger i dyser og medvirker dermed til at opretholde et minimalt brændstofforbrug og røgudvikling. Endvidere sikrer additivet minimal skumdannelse ved tankning ligesom en meget effektiv rustinhibitor beskytter brændstofsystemet mod korrosion.

Landbrugsdiesel er ikke er tilsat biodiesel.

Landbrugsdiesel opfylder den europæiske diesel standard EN 590.